Undgå at blive RKI registreret

Danskerne har været gennem nogle hårde år på grund af finanskrisen og de er desværre ikke slut endnu. For mange personer har det betydet at de har fået en stram økonomi, enten fordi de er blevet arbejdsløse og endt på dagpenge eller kontanthjælp. For mange har det været nødvendigt at optage de hurtige netlån eller at købe på kredit. På et tidspunkt bliver disse ekstra udgifter for meget for økonomien, man bliver nedtrykt og stresset over ikke at have penge nok. Mange opgiver desværre at betale deres gæld og ender til sidst i RKI, eller værre, de må gå fra hus og hjem. Men inden det sker, så gør et forsøg på at få styr på din gæld.

Kan du ikke betale de afdrag du har hos de forskellige kreditorer, så tag kontakt til dem. Langt de fleste vil være villige til at få en aftale med dig som du har råd til at betale, frem for at skulle gennem en procedure med fogedretten. Enkelte vil måske endda give dig henstand i nogle måneder så du kan få lidt styr på din økonomi.

 

Det værste du kan gøre er selvfølgelig helt undlade at betale eller tage kontakt til dine kreditorer. De vil nemlig til sidst være nød til at få en advokat til at forsøge at inddrive deres penge, og det vil sige at du skal i fogedretten og bliver registreret i RKI som dårlig betaler. De ekstra udgifter det koster, kommer du også til at betale. Og står du først i RKI så bliver dine muligheder for et lån eller kreditkøb fremover, lang mere svært og måske umuligt.

D. Af adminTDKviklån wiki